Månedsarkiv: maj 2010

Kære Dagbog.

Her kommer lidt min egen version af en fantastisk sang af Bill Winters. Den beskriver lidt nogle af de følelser, jeg føler lige nu.

Ain’t no sunshine when he’s gone.
It’s not warm when he’s away.
Ain’t no sunshine when he’s gone
And he’s always gone too long anytime he goes away.

Wonder this time where he’s gone,
Wonder if he’s gone to stay
Ain’t no sunshine when he’s gone
And this house just ain’t no home anytime he goes away.

And I know, I know, I know, I know, I know,
I know, I know, I know, I know, I know, I know, I know,
I know, I know, I know, I know, I know, I know,
I know, I know, I know, I know, I know, I know, I know, I know

Hey, I ought to leave the young thing alone,
But ain’t no sunshine when he’s gone, only darkness everyday.
Ain’t no sunshine when he’s gone,
And this house just ain’t no home anytime he goes away.

Anytime he goes away.
Anytime he goes away.
Anytime he goes away.
Anytime he goes away.

-Stride


Kære Dagbog.

Selv kriser er fyldt med hverdage, weekender, ferier og højtider.

Jeg har det nogenlunde med hverdage, de er fyldt med gøremål, rutiner og ting der bare skal gøres. Jeg har det underligt med alt det andet. Mest fordi jeg har glemt hvordan man gør, men også fordi jeg stort set ikke har lyst til særlig meget. Og slet ikke alene.

Men jeg giver de dage en chance alligevel, og håber at glæden og lysten vender tilbage.

I aften tog jeg en kop kaffe, en øl og en hyggelig snak med en god kammerat om løst og fast. Og det var faktisk hyggeligt.

-Stride

Ps. Hvis nogen skulle få lyst til at skabe glæde, så ønsker jeg mig sådan en….en playmobilhår hue.



Follow

Get every new post delivered to your Inbox.