Wuptiiii….
June 22nd, 2010 by stride
Kære Dagbog.
Wuptii…
Og så står man der, med en kalder i den ene hånd og en ditafon i den anden….og så er man lige pludselig lægevikar på galtis. Helt alene. Dr. Palle Stride, var det vist i dag.
Og selvom man er ny i faget – med en hel dags oplæring, mod lovet 14 dage – så vælter opgaverne bare ind og man er nødt til at trække i de blå scrubs og føle sig dum til den helt store guldmedalje. Og det omhandler alt, lige fra blodigt opkast, recepter, bivirkninger, udsættelser af kemokure, EKG’er, akut indlæggelser og masser af telefonsamtaler…..you name it!
- Mon jeg overlever?
- Er der mere kemo-kage i morgen?!
- Finder jeg nogensinde ud af, hvilken etage jeg er på?
- Bliver mine drømme også i diktat-form?
Følg med, måske kommer der svar på nogle af spørgsmålene, måske kommer der bare flere spørgsmål til.
“Punktum, ny linie, slut på bånd, tak”
-Stride
June 23rd, 2010 at 08:52
Ha ha ha! Det lyder bekendt! Dog plejer jeg bare at skride og lade forvagten stå med ansvaret, når der bliver hektisk.
Blodigt opkast = sonde
Recepter = pillebingo på EPM, bare giv Captopril og Simvastatin, så har du ramt nogenlunde
EKG = A-flimmer, uanset hvad kardiologen siger!
Akut indlæggelse = TURF til kirurgisk!
Telefonsamtaler = bed dem ring til egen læge
Der er ALTID mere kage, og du overlever helt sikkert. Du har vist prøvet værre?
Klem
June 23rd, 2010 at 23:33
Tak Mimse, det er altid rart med gode råd og opbakning. Og nej, der var ikke mere kage i dag, dog var der flere der var sygemeldt med maveonde!!!