Hvad nu, lille du?
August 4th, 2010 by stride
Kære Dagbog.
Jeg synes, jeg har fundet en nogenlunde rytme i mit midlertidige lægeliv i Aalborg.
Føler at jeg faktisk ofte ved hvad jeg laver, eller i det mindste ved hvordan jeg skal gribe opgaverne an. Men jeg synes stadig, at det er svært at fatte, at det er mig der er den. Altså “lorten”, den med ansvaret og de super lange arbejdsdage. Hende den voksne med hovedpine, stress og mangel på motion, overskud og søvn.
Og jeg kunne leve med det hele, hvis det ikke var fordi, at jeg midlertidig (og pga. min nyopstået manglende ægteskabelige status) bor hjemme hos min mor i hverdagene. Jeg er jo bombet totalt tilbage til dengang jeg var 15-16år!!!! Fåk det er hårdt og på godt nordjysk “nederen”!!
-Dr. Stride
August 4th, 2010 at 14:26
Lidt ambivalent kan jeg forestille mig; at stå med det vilde ansvar på jobbet, og så tage hjem til moar bagefter…
Forældre har bare en tendens til at opfatte én som barn – altid! Godt at det kun er midlertidigt, og at du arbejder så meget, så du ikke skal være hos din mor så mange timer. Op med humøret