Kære Dagbog.
Som sagt er jeg single, fraskilt, alene, mellem mænd, på jagt efter den eneste anden…ja, jeg er så meget. Det har betydet, at jeg lige pludselig har måtte begynde at anskue verden på en ny måde, forholde mig anderledes end jeg har gjort de sidste 7,5 år. Noget af det, er jeg nødt til at forholde mig bevidst til, andre ting sker bare uden jeg har, den store indflydelse på hvad det er der sker.
Noget af det jeg virkelig har haft det svært med er, at nogen (lad os antage de er mænd) synes jeg er lækker. Det har ikke rigtig være noget, jeg har skulle lægge øre til i rigtig lang tid, fordi jeg jo ikke var ledig. Jeg har altid haft det svært med komplimenter, hvilket slet ikke er blevet bedre efter jeg er blevet en del af kødmarkedet igen. Jeg opfatter ikke mig selv som “lækker” eller “hot”, og synes det er voldsomt lusket, når andre fortæller mig, at jeg er det. Og det mest underlige er og noget af det, som jeg har haft sværest ved at forholde mig til er, at det især er yngre mænd/ fyre der viser interesse. Af en eller anden grund føler jeg mig gammel. Synes at “faster-”titlen og konceptet “fraskilt” lagde en del år til. Håber jeg kan få dem løbet af mig igen, helst inden alt for længe.
De ting som jeg ingen kontrol har med er, at jeg er blevet voldsom pinlig og sløset. Jeg kan ikke finde ud af, at være sådan som jeg plejer. Det vil sige, at jeg siger upassende ting på upassende tidspunkter, især på mit arbejde! Jeg mumler og vrøvler og kan ikke finde de korrekte ord. Jeg kan ikke finde ud af at sende beskeder til folk privat, men kommer til at sende dem til alle! Kommer for sent og er næsten kronisk bagud med alt. Det resulterede f.eks. i, at jeg blev nødt til at løbe hele vejen fra min bil og hen til indtjekning i lufthavnen. Vel og mærket i helt nye støvler, og fra den parkeringsplads der lå længst væk overhovedet muligt! Og måtte efterfølgende pga. min sene ankomst tigge og bede om at få åbnet gate’en! Og nu har jeg så som bonus meget store og betændte vabler på begge mine hæle! Og da jeg skulle med flyveren hjem igen, var jeg lige ved at misse flyet igen, fordi jeg stod i køen til Århus!
- Mon jeg nogensinde får styr på tilværelsen igen?!
- Ender jeg med at anskaffe mig et stk “Boytoy”?!
- Hvornår mon jeg kommer alt for sent til noget?!
- Bliver jeg bedre til at bruge socialemedier?!
- Er jeg mon lækker?!
- Finder jeg den eneste anden?!
-Stride