Kære Dagbog.
Sæt lige et kryds – noter lige datoen.
Jep, så skete det.
Det er ikke min manglende motivation der vendte tilbage, selvom jeg stadig savner den. Det er heller ikke min fulde selvkontrol, desværre. Det er heller ikke fordi, det er den sidste forårsdag i 2011.
Krydset skal sættes, for at markere, at jeg i dag har haft, en almindelig samtale med Stig Rossens ven. Der var ingen der råbte, ingen der fordelte skyld eller smed røret på. Det var en samtale, som jeg selv synes foregik i en venlig tone, der var endda lidt small-talk. Det er stadig mig der tale mest, men sådan har det altid været. Og oveni er det nok også mest mig, der gerne ville ha’, at det skulle lykkes, at tale til hinanden på en ordentlig måde. Jeg indrømmer gerne, at jeg faktisk lagde lidt op til, at være primitiv (gammel vane), da jeg sagde det med ferien og min far, og jeg fik også den reaktion fra dig, som jeg forventede – men du kan mene hvad du vil, jeg er glad for, at jeg evt. skal på ferie med de gamle i et par uger. Du får ikke lov til, at påvirke mig med din misundelse og din irritation på min far – han vil mig det kun godt, og du er ikke en aktiv del af mit liv længere.
Jeg håber ikke, at det er her kun sker en gang. Jeg håber, at det er sådan det er for eftertiden.
Det regner, jeg bør læse og være praktisk.
-Stride
Signe
Tillykke, det er da en mindedag
Cecilie
Det lyder dejligt – godt med fremskridt!