Kære Dagbog.
Vi har talt om bogen, faktisk om alle de bøger vi hver især har læst af denne fantastiske norske forfatter, Hr. Erlend Loe. Jeg har endda en bog af ham med på ferie, den har jeg gemt som rosinen i pølseenden, til den lange tur hjem.
Så du skulle se ‘Doppler’ som teaterstykke – “det gad jeg godt” - skrev det mest som en konstatering, ikke som en indbydelse, bare at det var ‘snyd’. Jeg gik jo glip af noget spændende.
Du skrev retur: “vil du med?”. Jeg blev faktisk lidt overrasket og glad. Stadig intet svar på mailen.
De efterfølgende dage skrev du til mig – jeg svarede. Og så tavshed igen.
Kender ikke de her spilleregler. Er der nogen der gider, at gentage dem, gerne for Prins Knud?
Jeg er forvirret, jeg er langt væk, der er 6 timer i tidsforskel. Jeg vil gerne i teateret med dig, jeg vil jo gerne give det her en chance. Jeg har jo netop skrevet til dig, at jeg godt kan lide dig. Men jeg er bange for skuffelsen, kan allerede mærke det i maven.
Jeg er så pisse træt af min manglende tro på mig selv – jeg bliver ved med, at tro at jeg ikke duer.
Forsøger det der med, at “spille kostbar” endnu en gang – ved udemærket, at jeg er pisse dårlig til det, men jeg giver det endnu et forsøg.
- Stride
