Kære Dagbog.
Så skete det igen, synes det minder lidt om “amen” i kirken – det kommer hele tiden, oftest kommer det bag på mig.
Amen…
Endnu en gang synes en gift mand at jeg er sjov, og udtalte endnu en gang, at “du til tider er en smadret type”… (Øhh…tak, tror jeg). Og jeg har det sjovt, når jeg er i byen med mandevenner der er afsat, jeg ser dem som ufarlige typer. Til trods for min single-hed, går jeg ikke i byen for at score, jeg går i byen for at ha’ det sjov og gerne danse til jeg ikke kan stå på mine ben. Score-halløjet gør mig oftest deprimeret flere uger frem, det pirre min usikkerhed og mindsker mit i forvejen begrænset selvværd.
Men på et tidspunkt synes de gifte mænd, også den her, at jeg er kysse-klar og “det er jo bare sjovt og uskyldigt, du er jo single og skal ha’ det sjovt” – Tak for, at du ofre dig, men smid hellere en 20′er i Røde Kors-bøtten, jeg skal ikke reddes midlertidig en fredag aften.
Og personligt vil jeg hellere smide min single-hed på andre singler. Jeg har også en i kikkerten, skal bare overvinde min usikkerhed og så er jeg klar til en stor kop kaffe.
Amen…
-Stride
