Kære dagbog.
At bekende kulør kunne handle om, at fortælle om en fortid jeg indtil for ganske kort tid siden havde forsøgt at fortrænge. Den der handler en barndom og nogle teenage-år hvor jeg ikke blev accepteret for den jeg var. Hvor jeg blev drillet og tæsket. Fordi jeg i første omgang ikke kunne følge med i skolen og senere fordi jeg hurtig og duske-agtig. Drillerierne hænder også i dag, når jeg tilfældigvis møder nogle af disse mennesker fra min fortid. Hvis de mennesker bare fattede, hvor dårlig selvværd og selvtillid jeg stadig har og kæmper med hver dag, mon de så stadig ville gøre det? At fortælle nye bekendtskaber om denne fortid som man er flov over og helst ikke vil forbindes med, er ikke noget man bare lige gør. Men jeg har lige gjort det, og er ikke sikker på hvordan det vil påvirke hele processen.
Kulør-bekendelsen kunne også handle om ting nogle havde sagt og gjort for, at imponere mig. Såsom forsøge sig ud i kunsten med en Nyrup-improvisation a la den tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen på sådan en Linie 3 måde, som jeg virkelig afskyr. Eller sende billeder af vedhæng der udelukkende burde være i et GLANS-album. Hvorfor?? Hvorfor skal jeg udsættes for alle disse prøvelser, jeg er så dårlig til ikke at grine over den slags.
Kuløren her i januar er en anelse bleg, økonomien ligner noget der kunne sammenlignes med Grækenland, dog har jeg ikke nogen plan at holde mig til, udover jeg håber jeg består til sommer.
-Stride
