Fede dukkefingres dagbog

Hvem/Hvad/Hvorfor/Hvornår…??

Hvem: Bramfri radikal kvinde i slut 20′erne, medicinstuderende, single, Kagedåse, pinlig (men med masser af selverkendelse), Corgi-ejer, ivrig fritidsbager, hus + bilejer.

Kort sagt jeg har hele pakken og ingen mand. Men behøver man virkelig det?

Hvad: Det er en personlig blog, en form for dagbog…måske nogle gange en månedsbog! Den er opkaldt efter den politisk korrekte kage jeg bager ved juletid, den såkaldte “Fede blege dukkefingre med negernegl”. Det var bare et lidt for langt navn til en blog.

Her skriver jeg stort og småt om det der sker i mit liv, mine tanker og mine småtosset projekter. Min blog bliver nogle gange lidt personlig, sådan er det.

Hvorfor: Hvorfor ikke?? Et af livets større spørgsmål, der nok kommer til at stå i det uvisse. Jeg har ofte lysten og ideerne, men pga. manglede tid glemmer jeg dem. Flot pomfritz! Men jeg bruger den som en form for terapi – og så slipper jeg for, at tale med mig selv eller min hund hele tiden.

Og som så mange andre dagbøger, så bliver de fundet og læst.

Hvornår: Det hele startede i 2008 lige omkring jeg blev gift med Stig Rossens ven. Og selvom det sluttede midt i en syv års krise i foråret 2010, altså vores forhold, har jeg ikke tænkt mig at stoppe bloggen.

Hvordan: Det startede vel med at min mor mødte min far, og sød musik opstod…..! Faktisk var de faldet i søvn på den samme bænk på vej hjem fra byen! Efter noget tid fik de min bror og et par år senere kom jeg, og så fandt de andre veje hver for sig.

Januar 2012.