Kategoriarkiv: Eksamen

Kære Dagbog.

Jeg løb en tur den anden aften, trængte til at få luft og mærke trætheden i min krop. Jeg fungere ikke for tiden pga. eksamen og angsten for at dumpe. Da jeg næsten var hjemme begyndte jeg at tude. Jeg kunne ikke holde op, fordi jeg blev flov over hvorfor jeg græd. Midt i skoven, midt i mørket fandt jeg ud af, at jeg ikke kunne være alene ved slutningen af mit studie – at det var helt forkert. At jeg havde glemt at ændre slutningen og du ikke længere skulle være en del af den. Måske havde jeg engang håbet vi var venner nu?

Jeg havde knap nok sat ord på hvad jeg ville, da jeg lærte Stig Rossens ven at kende, og det var nogenlunde samtidig min kamp for at komme ind på medicin startede. Jeg fik opbakning, vi skændtes om mit manglende selvværd og om man skal være som andre eller sig selv. Jeg skrev en fantastisk ansøgning og fik meget ros for den – den var anderledes. Jeg kom ind på studiet efter lange 3 år med ansøgninger og ligegyldige jobs, og måtte flytte væk fra Stig Rossens ven – men det gik og jeg fik alt den støtte og opbakning jeg havde brug for. Og som fortalt tidligere flyttede vi sammen igen, købte dukkehuset og blev gift. Jeg havde stadig store selvværdsproblemer, men kom videre i mit studiet -  og så gik han og vi blev skilt. Jeg bestod mine eksamener dengang, selvom jeg ikke var særlig meget værd. Jeg har siden haft problemer med at tro på mig selv og motivere mig selv til at læse. Og her står jeg så nu, aftenen før min sidste eksamen. Jeg er bange for at dumpe, bange for at skuffe mig selv og alle de mennesker jeg har i mit liv der tror mig på og tror jeg er frygtelig klog. Jeg føler mig ikke klog, jeg føler mig knap nok lige så klog som gennemsnittet. Jeg føler mig stadig som hende der ikke kunne læse og stave da hun gik i 6 klasse, som blev blev mobbet og som folkeskolen anbefalede skulle på specialskole.

Jeg er glad for mit liv og jeg ser lyst på fremtiden og tror også jeg en dag bliver klar til en tur i en ny hvid Toyota – men lige nu ville jeg ønske, at Stig Rossens ven ville fortælle mig, at jeg godt kan klare det og det nok skal gå. Jeg ville ønske jeg kunne blive accepteret. Jeg ville ønske jeg havde husket at ændre slutningen på det her kapitel lidt tidligere. Måske drømte jeg bare engang, at vi nu kunne være venner og fejre hinandens højdepunkter i livet.

Jeg ville ønske jeg forstod mig selv lidt bedre. Jeg ville ønske i morgen ikke fandtes.

Posted by fededukkefingre in Alene, Eksamen, Single-hed, Stig Rossens ven, Tanker om stort og småt, Voksenhed